Strømlinet og nem

Huset blev bygget om i en minimalistisk stil og haven skulle passe til det nye look.

På forsiden af huset lægges indkørsel og indgangssti som en sammenhængende flade af klinker. Fra en bænk med ryglæn af klippet hæk kan man deltage i gadelivet. Et rundt spejlbassin med prydgræs og et lille træ klæder huset på.

Bag huset er haven bindeled mellem det enkle hus og en skøn udsigt mod skoven. Det eksisterende Rhododendronbuskads beholdes samt hækkene og nogle af buskene. En pergola med slyngplanter giver et spændende kig og skærmer samtidig for forbipasserendes blikke. En anden trækonstruktion tjener som foldboldmål og danner også en flot ramme til en aftenbænk. Træterrassen forlænger stuen, den bliver ’støttet’ af et tykt rør som indeholder et spejlbassin. Et bed med buske, græsser og bunddække giver grønne oplevelser tæt ved huset og skærmer for en uforstyrret solterrasse. I hjørnet ved køkkenet anlægges en fordybet spiseterrasse med et lille bassin og en pergola over et højere plateau.

Havenatur: Strømlinet og nem